Sensorerer videnintensive og teknologikrævende enheder, der er relateret til mange discipliner og har en lang række typer. I orden til at mestre og anvende det godt, er der behov for en videnskabelig klassificeringsmetode. Her er en kort introduktion til den i øjeblikket vidt anvendte klassificeringsmetode.
Først i henhold til sensorens arbejdsmekanisme kan den opdeles i fysisk type, kemisk type, biologisk type osv. Dette kursus lærer hovedsageligt fysiske sensorer. I fysiske sensorer, de grundlæggende love, der er grundlaget for fysikken i sensorarbejdet, inkluderer loven om felt, materiens lov, lov om bevaring og statistikloven.
For det andet kan det i henhold til sammensætningsprincippet opdeles i to kategorier: strukturel type og fysisk type.
Structural sensors are based on the laws of field in physics, including the laws of motion of dynamic fields and the laws of electromagnetic fields.The laws in physics are generally given by equations.For sensors, these equations are the mathematical models of many sensors at work.The characteristic of this type of sensor is that the working principle of the sensor is based on the change of the field caused by the change of the relative position of the components in the sensor, snarere end ændringen af materialegenskaberne.
Fysiske egenskabssensorer er konstrueret baseret på materiens love, såsom Hooke's Law og Ohms lov. Matterloven er en lov, der udtrykker visse objektive egenskaber ved stof. De fleste af disse love er angivet i form af konstanter i selve stoffet. Størrelsen på disse konstanter bestemmer sensorens vigtigste ydelse. Derfor varierer ydelsen af fysiske egenskabssensorer med forskellige materialer. For eksempel er det fotoelektriske rør en fysisk sensor, der bruger den eksterne fotoelektriske effekt i materiens lov. Det er klart, at dens egenskaber er tæt knyttet til det materiale, der er belagt på elektroden. For et andet eksempel er alle halvledersensorer såvel som alle sensorer, der bruger ændringer i egenskaberne af metaller, halvleder, keramik, legeringer osv., Forskåret af forskellige miljøændringer, alle fysiske sensorer. Derudover er der også sensorer baseret på bevaringslove og statistiske love, men de er relativt få. mindre.
For det tredje kan den i henhold til energikonvertering af sensoren opdeles i to kategorier: energikontroltype og energikonverteringstype.
Energikontrol -sensor i processen med informationsændring har dens energi behov for ekstern strømforsyning. Såsom resistens, induktans, kapacitans og andre kredsløbsparametersensorer hører til denne kategori af sensorer.
Energi -konverteringssensoren er hovedsageligt sammensat af energikonverteringselementer, og den kræver ikke en ekstern strømforsyning. F.eks. Er sensorer baseret på piezoelektrisk effekt, pyroelektrisk effekt, fotoelektromotorisk krafteffekt osv. Alle sådanne sensorer.
For det fjerde kan det ifølge fysiske principper opdeles i
1) Elektrisk parametrisk sensor. Inklusive tre grundlæggende former: resistiv, induktiv og kapacitiv.
2) Magnetoelektrisk sensor. Inklusive magneto-elektrisk induktionstype, halltype, magnetisk gittertype osv.
3) Piezoelektrisk sensor.
4) Fotoelektrisk sensor. Inklusive generel fotoelektrisk type, gittertype, lasertype, fotoelektrisk kodeskive -type, optisk fibertype, infrarød type, kameratype osv.
5) pneumatisk sensor
6) Pyroelektrisk sensor.
7) Bølgesensor. Inklusive ultralyd, mikrobølgeovn osv.
8) Ray Sensor.
9) Sensor af halvledertypen.
10) sensorer af andre principper osv.
Arbejdsprincippet for nogle sensorer har en sammensat form af mere end to principper. For eksempel kan mange halvledersensorer også betragtes som elektriske parametriske sensorer.
For det femte kan sensorer klassificeres i henhold til deres formål, såsom forskydningssensorer, tryksensorer, vibrationssensorer, temperatursensorer og så videre.
I henhold til om sensorudgangen er et analogt signal eller et digitalt signal, kan det opdeles i analoge sensorer og digitale sensorer. I henhold til om konverteringsprocessen er reversibel, kan den opdeles i reversible sensorer og ensrettede sensorer.
Forskellige sensorer på grund af forskellige principper og strukturer, forskellige brugsmiljøer, forhold og formål, kan deres tekniske indikatorer ikke være de samme. Men nogle generelle krav er dybest set de samme, herunder: ① Pålidelighed; ② Statisk nøjagtighed; ③ Dynamisk præstation; ④ Følsomhed; opløsning; ⑥ rækkevidde; ⑦ Anti-interferensevne; (⑧ Energiforbrug; ⑨ Omkostninger; påvirkning af objektet osv.
Kravene til pålidelighed, statisk nøjagtighed, dynamisk ydeevne og rækkevidde er indlysende. Sensorer opnår formålet med forskellige tekniske indikatorer gennem detektionsfunktioner. Mange sensorer er nødt til at arbejde under dynamiske forhold, og hele arbejdet kan ikke udføres, hvis nøjagtigheden ikke er nok, den dynamiske ydelse er ikke god, eller fiaskoen forekommer. Mange sensorer installeres ofte i nogle systemer eller udstyr. Hvis en sensor mislykkes, vil det påvirke den samlede situation. Derfor er den arbejdende pålidelighed, statisk nøjagtighed og dynamisk ydelse af sensoren den mest basale og anti-interferensevne er også meget vigtig. Der vil altid være interferens af denne eller den slags på brugsstedet, og forskellige uventede situationer vil altid forekomme. Derfor er sensoren forpligtet til at have tilpasningsevnen i denne henseende, og den skal også omfatte brugen af brugen i barske miljøer. Alsidigheden betyder hovedsageligt, at sensoren skal bruges i en række forskellige lejligheder, for at undgå et design til en applikation og nå målet om at få to gange resultatet med halve indsatsen. Flere andre krav er selvforklarende og vil ikke blive nævnt her.
Posttid: Jan-11-2022